Hej september og hej efterår! Min yndlingstid på året er kommet. Tiden til at hygge sig med tæpper og varm kaffe. Eller te, hvis du er mere til det.
Hvorfor ikke starte måneden med et blogindlæg om en berygtet seriemorder?
Jeg tror, de fleste af os allerede har hørt om ham. Jack the Ripper.
Jack the Ripper er sandsynligvis en af de mest berygtede seriemordere i Londons historie.
Der er stadig flere spørgsmål end svar, når det kommer til Jack the Ripper. Derfor er der mange teorier om personen bag forbrydelserne. Men hvad gør denne morder mere brutal end de andre? Altså, han dræbte ikke bare sine ofre. Han skar dem også op og fjernede nogle af deres organer. Og lemlæstede deres ansigter. Undskyld, jeg burde nok have sat en advarsel på den. Mange af teorierne siger, at Jack the Ripper var en lokal mand. Mange hævder også, at han var en overklassemand. Nogle teorier er meget specifikke og hævder, at den skyldige var den berømte forfatter Lewis Carroll, du ved, ham der skrev Alice i Eventyrland? Nogle siger endda, at Jack the Ripper var en kvinde.
En teori, der er virkelig interessant, er den kongelige konspirationsteori. Her peges der fingre mod Prins Albert Victor, søn af Edward VII. I det 20. århundrede skrev Dr. Thomas Stowell en artikel, der hævdede, at Prins Albert var den, der stod bag Ripper-drabene. Og hvad baserede Dr. Thomas Stowell det på, spørg du nok. Han hævdede, at Prins Albert var blevet smittet med syfilis, og at sygdommen havde fået ham til at gå amok, hvilket førte til, at han gik på drabstogt. Dr. Stowell sammenlignede endda drabene og lemlæstelserne med hjorte skudt af den kongelige familie, og hvordan de var blevet slagtet. Prins Albert Victor dukker også op i en anden teori, hvor han ikke er morderen, men drabene sker på grund af ham. Det siges, at prinsen blev forelsket i en almindelig pige ved navn Annie Crook. Den kongelige familie godkendte ikke kærligheden mellem Annie og prinsen, og de satte en stopper for forholdet ved at indlægge Annie Crook på et opholdssted og hævdede at hun var sindssyg. En gruppe af Annies venner fandt ud af det og afpressede den kongelige familie og truede dem med at sige, at de ville offentliggøre historien om Annie Crook og Prins Albert Victor. Kongefamilien ønskede selvfølgelig ikke, at denne historie skulle offentliggøres, og hvad er den bedste måde at undgå en kongelig skandale i 1888? Du hyrer en lejemorder. Hvad ellers?
Den kongelige familie hyrede William Gull til at dræbe dem, der afpressede den kongelige familie. Desværre var William Gull ikke så god til at genkende ansigter, fordi det siges, at Catherine Eddowes ved en fejl blev dræbt. Der kan man tale om at være uheldig...
Så intet er virkelig kendt med sikkerhed om Jack the Ripper, bortset fra at han eller hun var en aktiv seriemorder i London i 1888. Den skyldige dræbte mindst 5 kvinder i Whitechapel-distriktet. Navnet 'Jack the Ripper' blev offentliggjort i medierne på baggrund af et brev, de havde modtaget. Brevet skulle efter sigende være fra morderen. Indtil i dag ved ingen med sikkerhed, hvem Jack the Ripper var. Der er stadig igangværende teorier, og forskere forsøger at finde den skyldige ved hjælp af ny og avanceret DNA-forskning for at finde den berygtede morder. Rigtig mange mennesker er gennem tiden blevet udpeget som mistænkte, og indtil i dag er der over 100 personer, der er blevet udpeget som morderen. Tror du, at Jack the Ripper var en mand eller kvinde? Eller tror du på en af de andre teorier? Skriv en kommentar i feltet herunder! Hvis du vil prøve, hvordan det er at være efterforsker og løse forbrydelser så tag et kig på vores mysterier lige her: https://www.solveamystery.net/shop?lang=da
Fik jeg nævnt, at mysterierne er baseret på rigtige forbrydelser?
SAM
True Crime nørd og din leverandør af uopklarede mordmysterier
Comments